Gå aldrig ned på godt køkken udstyr

m13

Det er en udbredt misforståelse, at jo mere udstyr man har i køkkenskabene, jo bedre kok bliver man. God mad kan fremstilles med ganske får remedier, hvis disser er gode og multifunktionelle. De allerbedste retter bliver til, når køkkengrejet er i orden, der er masser af tid, gode råvarer og en ved komfuret, der ved hvordan det skal gribes an. Lad dig derfor ikke friste til at købe masser af sjove ting til madlavning, som du sikkert ender med ikke at få brugt, men som bare ender med at rode og samle støv i dine skabe. Du kan klare dig med mindre end du tror og pengene er bedre givet ud på få kvalitets produkter, der er rare at bruge og holder hele livet, hvis du passer på dem, end på masser af overflødige ting og sager, der ikke gør dig til en bedre kok.

Dette er alt hvad du skal bruge i dit køkken

Gode knive kan man ikke undvære, de skal være skarpe og solide, med et strygestål holder du dem i form. En lille stak skærebrædder må der også til, så køkkenhygiejnen er på plads og du ikke bruger det samme bræt til kød og grønt. Vælg dem af træ, de er mest skånsomme for knivene, vask dem grundigt og giv dem lidt olie en gang i mellem, så holder de sig bedst. Grydeskeer, et piskeris og en paletkniv, gerne af plastik eller træ, der ikke ridser dine gryder. En stor stegepande, et par almindelige gryder, en enkelt kasserolle og en støbejerns gryde, kommer man meget langt med. Nogle røreskåle i forskellige størrelser, køb den solide slags med en gummiring i bunden, så de står fast når du pisker i dem. En sigte eller et dørslag er rart at have. Et dejfad er godt, hvis du gerne vil bage dit eget brød. Elektronisk køkken udstyr kan sagtens begrænses til en røremaskine og en køkkenvægt.

Længere er listen af basis ting til et fungerende køkken, faktisk ikke. Men det kan ikke understregs nok, at alle disse ting skal være af god kvalitet. Der er ikke noget værre end en sløv kniv, der ikke kan skære eller en gryde med en alt for tynd bund, der får alt til at brænde på. Vil man hygge sig med madlavningen og gerne blive bedre til at lave gode måltider fra bunden, så skal man investere i udstyr her, som det de professionelle kokke bruger og ikke store mængder af billigere ting af ringe kvalitet.

Ryd op og lav arbejdsplads

Der skal mad på bordet hver dag og det skal tit gå lidt stærk. Du kan effektivisere dine arbejdsgange meget og øge hygiejnen gevaldigt, hvis du sørger for at rydde grundigt op og ud i dit køkken, så det bliver nemmere at finde tingene og gøre rent. Betragt rummet som en arbejdsplads, der skal være funktionel og rar at være på. Smid det væk du aldrig bruger eller der ikke fungerer optimalt og køb nyt køkkenudstyr, men kun i den grad det er nødvendigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *