En teaterskole i Vestjylland

m13

Har du lyst til at arbejde med dit skuespillertalent? Vil du lære, hvordan du fortæller en historie gennem en rolle, og kunne du tænke dig at arbejde på det mindst 12 timer om ugen? Så skal du tage på Øse Efterskole!

På Øse Efterskole får du en unik mulighed for at udvikle dit talent. Med kompetente lærere, der begge hører hjemme på de skrå brædder i teaterverdenen. De har stor erfaring inden for skuespil, og kan lære dig at være tryg på scenen. De ser potentialet i dig, og vil arbejde intensivt på dit talent hele året.

På Øse Efterskole kommer du både til at opleve teaterverdenen gennem professionelle forestillinger både i og uden for Danmarks grænser. Desuden vil du også selv komme til at fremvise teater både på skolen og uden for skolen.

”Teaterhuset” er stedet, hvor teaterlinjen holder til. Med egen scene, lyd, lys, sminkerum, kostume depot osv. udgør teaterhuset rammerne for din udvikling. I teaterhuset vil du blandt andet komme til at arbejde med dans, mime, retorik, masker, tekstskrivning, monologer og meget mere. Skuespillerverdenen udgør i sig selv en masse forskellige facetter, og du vil komme til at afprøve mange af dem.

At arbejde som skuespiller er et intenst samarbejde med mange mennesker. Samarbejde og hensynstagen er nøgleordet på teaterlinjen. Du vil opleve at arbejde med dig selv og andre i pressede situationer for at nå at blive færdig med et stykke – at spille teater er lig med at arbejde tæt på andre mennesker.

Så vil du udvikle dit skuespillertalent og samtidig få en uforglemmelig oplevelse sammen med mange andre unge? Så tag med på teaterskole i Vestjylland. Øse Efterskole er klar til at give dig en oplevelse for livet og måske endda en fremtidig skuespillerkarriere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *