Værktøjet er en mands bedste ven

m13

Der så meget, kvinder ikke forstår! Danske Spil rammer plet, når de sætter kvinder i kontekst med fodbold. Men endnu mere plet rammer Global Tools, når de laver deres Værksted – kun for rigtige mænd!

Er der noget, vi mænd forstår os på, så er det værktøj i alle mulige former og afstøbninger. Jernmolekylerne flyver om ørerne på os, og duften af olie og benzin lægger sig som en tung dyne i værkstedet. Der lugter måske endda også lidt af sved. Og hvad så? Der er ikke en kvinde, der skal nærme sig vores hellige gral. Her kan vi være mænd, og her skal vi ikke tænke over, hvad vi siger eller gør. Vi gør det bare. En mands værksted er efterhånden det eneste sted, som ikke er smasket til med potpourri og rene håndklæder.

Tilbage til stenalderen

Måske er vi lidt primitive, og måske er vi ret simple. Men problemet er ikke, at vi er de ting. Problemet er, at vi ikke kan få lov at være det i fred. Når man kigger på Global Tools’ Værksted, så ser man et fristed, hvor man ikke behøver at veje sine ord eller holde prutten tilbage. I Værkstedet er man bare mand. Vi er lidt beskidte, og vi ligner måske noget, der kommer direkte med en tidsmaskine fra stenalderen. Men til gengæld har vi det rigtigt godt med det!

Selvsikker som bare pokker!

Hvorfor forsøger kvinder at ændre på os og tage vores mandighed fra os? I virkeligheden tænder de vel mere på os mænd, når vi er os selv – selvsikre som bare pokker! En mand, der hviler i sig selv, er en rigtig mand. En mand, der ikke er sig selv, er ikke en mand, som en kvinde gider at samle på i ret lang tid. Så derfor – lad os være i vores værksted! Vi har det godt med olie på fingrene, slidte bukser og et solidt stykke værktøj i hånden.

Er der noget, der giver en mand selvtillid, så er det, når han skaber noget med sine bare hænder og får lidt hjælp af en sav, et par skruer og et powertool. Intet slår følelsen af selvtilfredsstillelse og følelsen af at have skabt noget, der rent faktisk kan bruges til noget.

Dette er ikke en hetz mod kvinder – bestemt ikke. Uden jer ville livet ikke være værd at leve. Men der er vel en grund til, at der er flest mænd, der er håndværkere. Vi trives i enkeltheden, og vi har det bedst et sted, hvor vores tanker ikke bliver overrendt af andres ord.

Hårde opgaver er for mænd

Det ligger og støver. Det skal lades op. Det er beskidt, og det lugter. Mænd er vel i bund og grund lavet af det samme som værktøj og opfører os som værktøj. Bundsolide og holdbare! Vi udvikler os. Vi bliver mere sofistikeret. Det samme gør vores kære værktøj. Og hvis vi ikke selv formår at kunne klare håndværksopgaverne, som ligger for døren – ja, så får vi professionelle til at klare opgaverne, hvad end der er tale om tømrer- eller smedearbejde.

Noget andet som er for ægte mænd er havearbejde såsom at plante æbletræer. En ægte gartner skal man heller ikke kimse af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *